Til DanInfekt v/ Lægekonsulenten
Vedr.: [Patientens navn, fødseldag / CPR og adresse, email og telefon
numre] ...
Jeg anmoder hermed DanInfekt's lægekonsulent om
hjælp til at gennemgå min sag / sygdomsforløb og jeg
giver derfor samtidig DanInfekt's lægekonsulent tilladelse til kunne
rekvirere fuld aktindsigt i / fotokopi af alle mine journaler,
inkl.
kopi af samtlige foreliggende undersøgelses-resultater og korrespondancer i mine journaler.
Jeg
er klar over, at fra det øjeblik jeg formelt (derfor
skriftligt) har anmodet lægekonsulenten
om dennes personlige lægefaglige vurdering af min sag,
så forpligter indgåelsen af et sådant personligt læge-patient
forhold
både mig - der lover at gøre mit allerbedste for at tilvejebringe
alt det nødvendige materiale til vurdering af mit tilfælde - og lægen,
f.eks. at så gælder de sædvanlige bestemmelser for udøvelse af
lægefaglig virksomhed i Danmark,
herunder at læger har etisk pligt til at udvise stor omhu, skal føre
journaloptegnelser og skal arkivere journalmaterialet i mindst
10 år, dvs. når først skriftlig anmodning om lægekonsulentens vurdering
er afgivet og journalindsigten er givet, så kan det ikke senere
tilbagekaldes af
patienten!
Jeg
lover således straks at gå igang med at udfylde "blodsuger skema" samt føre symptomdagbog med daglig
pointgivning for alle de symptomer jeg har
- sådan at lægekonsulenten
kan få det fornødne overblik over og vurdere om mine aktuelle og fortløbende
symptomer tyder på jeg har aktiv infektion eller ikke.
Indtil
et bedre system haves SKAL symptomdagbogen føres i Excel
regnearket MK brugte i projekt, fordi derved optegnes
automatisk forløbskurver efterhånden som scores indtastes, hvilket
giver hurtigt og godt overblik. Jeg har forstået, at Lægekonsulenten starter sin vurdering med at kigge på symptomdagbogen og først begynder på at læse alle dokumenterne i min sag og
skrive journal resume, når jeg har lagt min første måneds symptomdagbog
op i min webmappe til gennemsyn - fordi
hvis mit aktuelle symptom niveau i øjeblikket er lavt og stabilt
(ingen svingninger), så haster det ikke med at få
undersøgt mit blod for mikrober lige nu. Såfremt prøver
til direkte påvisning af mikrober tages udenfor tidspunkter med
mikrobiel aktivitet vil man intet unormalt kunne finde, men
negativ test taget i dag, hvor der ikke er symptomer på aktivitet, kan desværre ikke bruges til at udelukke kronisk infektion, fordi ugen
eller måneden efter kan mikroberne gå i udbrud igen og man har så
spildt
meget krudt, tid og måske mange penge på at få frustrerende FALSK
negative test resultater, fordi undersøgelsen rettelig burde have
ventet indtil der igen var tydelig symptomaktivitet, pegende på aktuel
infektion!
Jeg
giver endvidere DanInfekt v/ lægekonsulenten tilladelse til at måtte bruge alle de
indhentede oplysninger i min sag, inkl. undersøgelses resultater / journalmaterialet i
anonymiseret form, f.eks.
til brug for beskrivelse af kasuistik, til statistik o.lign.
Et af DanInfeks formål er indsamling og formidling af viden, forskning. Så - ud
over at Lægekonsulenten forsøger på at hjælpe det individuelle medlem,
der er i vildrede, til at kunne opnå større klarhed og overblik over
sin egen sygdom og det muligvis kan lykkes ved fælles hjælp at
finde frem til diagnose og evt. virksom behandling der måske
hjælper vedkommende, så er det meget vigtigt at de lærerige
tilfælde publiceres offentligt, sådan at andre kan lære noget, både af
de dårlige og de gode patientforløb, der indsamles i patientforeningen
Daninfekts regi.
Det bedste er naturligvis altid om
patienten selv står frem og fortæller om sin sygdom og oplevelser med
"systemet", åbent og ærligt, evt. suppleret med lægens kommentarer og
forklaring på hvad undersøgelses resultater viste etc., men i tilfælde
af at
patienten / medlemmet ikke selv tør stå åbent frem med sin
historie, f.eks. fordi vedkommende er bange for at miste sit job
hvis arbejdsgiver finder ud af at der er kroniske helbredsproblemer, så
kan sygehistorien i stedet beskrives i anonymiseret form af lægekonsulenten med patientens tilladelse, og det er naturligvis nødvendigt for DanInfekt at
have det originale kildemateriale som dokumentation for at det skrevne rent faktisk er sandt!
Jeg har læst og forstået og agter at følge vejledningen til WEBMAPPE (~ DIR) systemet:
http://case.ulmarweb.dk/dir.htm og giver hermed tilladelse til, at alle de indhentede
dokumenter vedr. min sag må indscannes i elektronisk form og gemmes i min
personlige webmappe
- plus sikkerhedskopi - hvorefter de indscannede papirer makuleres.
Jeg lover at jeg aldrig nogensinde vil dele mine personlige login
oplysninger til DanInfekts hjemmeside og/eller min personlige
webmappe med andre personer end lægekonsulenten.
Jeg har forstået, at det er for min egen sikkerheds skyld, at det kun er tilladt
at linke på åbent Internet side til
filer, der både er blevet gemt under anonymt ID og
hvor evt. personfølsomme data (patientens navn, cpr, addresse etc.) er blevet gjort
ulæselig. Patienter har imidlertid ofte behov for at kunne vise sine læger filer,
der ligger gemt i dennes webmappe under anonymt ID, hvorfor Lægekonsulenten
gerne skriver en verifikations erklæring, hvor patientens persondata kædes
samme med det tildelte anonymiserede ID, sådan at lægen kan være helt sikker på, at filen vitterlig er den pågældende
patients data / undersøgelses resultat!
Hvis dine aktuelle symptomer giver god grund (indikation) til det, tilbyder Lægekonsulenten måske at udføre direkte undersøgelser af dit blod for mistænkte mikrober, med velkendte - dvs. i litteraturen beskrevne - direkte undersøgelses metoder (se engelsk forklaring på metoder).
Samtidig
kan der evt. tages andre prøver til udenlandske laboratorier (f.eks.
Infectolab i Augsburg) men det skal så være aftalt i god tid i
forvejen, se nedenfor!
Alle undersøgelser
og evt. behandling for via lægekonsulenten påvist infektion, er
betinget af at patienten fortsætter med at føre symptomdagbogen,
sådan at sygdommens sværhedsgrad og forløbet, behandlingseffekt og
evt. bivirkninger på langt sigt kan dokumenteres sort på vidt
og i % tal forbedring, så der kan komme værdifulde, publicerede
sygehistorier ud af det - så andre kan lære af erfaringerne!
Jeg har forstået, at evt.
supplerende undersøgelser, der efter nærmere aftale måtte blive
arrangeret via lægekonsulenten, afregnes der ikke automatisk for via
den offentlige sygesikring.
Betaling for undersøgelser udført igennem DanInfekt, afregnes via DanInfekt! - dvs. patienten skal indbetale et dækkende depositum til DanInfekt før end aftalte undersøgelser kan udføres.
Undersøgelse
via lægekonsulenten sker uden beregning af honorar og non-profit, men
patienterne er desværre nødt til selv at lægge ud for alle de faktiske
omkostninger til undersøgelser: porto og pakning, diverse utensilier og forbrugsmaterialer,
kanyler der anvendes til prøvetagning, farvestoffer, prøverør,
dyrkningsmedium etc. etc. koster mange penge i indkøb, og noget af det
har begrænset holdbarhed og skal bestilles hjem i god tid gør og betales før end de kan bruges til f.eks. din undersøgelse. DanInfekt
skaffer f.eks. specielle test kit hjem fra udenlandske laboratorier
(f.eks. Infectolab, idet der skal specielle prøverør med cellenæring i
til Elispot LTT) og afregner betalingen for de via DanInfekt bestilte
prøver direkte med det pgl. laboratorie, derved slipper patienten for selv at skulle bestille kit hjem, rode med udlandsbetaling etc. og
DanInfekts lægekonsulent modtager resultater af dine test fra de
udlandske laboratorier og oversætter dine udenlandske test
rapporter til dansk, med lægekonsulentens egen vurdering, set i
sammenhæng med dine symptomer og sygehistorien.
Patienten
må selv sørge for at søge evt. refusion for sine afholdte udgifter
via sin offentlige sygesikring og/el. private sygeforsikring!
I den forbindelse gøres opmærksom på, at iht. flere EU domstolsafgørelser (link) og det i april 2011 vedtagne EU-direktiv (link), som giver rammen vedrørende refusion for af patienten selv afholdte udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, gælder det principielt at: "patienter har ret til at søge behandling i andre medlemslande og få udgifterne refunderet i deres eget medlemsland.", dog med
visse begrænsninger, f.eks. dækkes abort (hvis ulovlig i
hjemlandet) samt rene kosmetiske indgreb normalt ikke, dvs. der skal være lægelig indikation / begrundelse i sygdom for at udføre undersøgelse og behandling på sygesikringens regning, uanset hvor i EU dtn måtte foregå henne. Det
er naturligvis en lægelig opgave at
begrunde hvorfor ordineret/foreslået undersøgelse /
behandling på sygeforsikringens bekostning findes nødvendig, så det
skriver lægekonsulentens i sin vurdering, som derfor kan
udskrives og vedlægge patientens refusions ansøgning, sammen med
kvittering for faktisk afholdte udgifter. Når først lægelig
indikation for udredning / behandling er fastslået (for eksempel
af en praktiserende læge, der ikke engang behøver at være patientens
egen læge i hjemlandet), kan patienten i
princippet selv vælge stedet indenfor EU, hvor den ordinerede
udredning / behandling udføres. I 2003 kom der
en EU domstolsafgørelse - at: "en medlemsstat kun må give afslag på behandling i et andet EU-land, hvis
en tilsvarende behandling i hjemstaten kan gives hurtigere. Derudover
betød dommen at medlemsstaterne ikke kan kræve en forhåndsgodkendelse
hvis det drejer sig om ikke-hospitals behandlinger." - dvs. kun
såfremt der bliver tale om hospitals indlæggelse til operation eller
lign. (patienten overnatter mindst 1 nat på
behandlingsstedet), SKAL patienten forinden have
ansøgt sin region om dækning og have fået tilladelse fra regionen, før
end undersøgelse/behandling påbegyndes,
ellers dækkes udgifterne ikke!
INDEN
DU FÅR LAVET UNDERSØGELSE / BEHANDLING I ANDRE EU- LANDE,SÅ SØRG FOR AT
FÅ LÆGELIG VURDERING STILLET INDIKATION FOR UDREDNING / HENVISNING
FØRST
- OG HUSK AT GEMME ALLE KVITTERINGER, SÅ DINE FAKTISK AFHOLDTE UDGIFTER KAN DOKUMENTERES!
- kun derved har du mulighed for senere at kunne søge refusion for dine sundhedsudgifter!
venlig hilsen
dato, patienten navn i blokbogstaver og underskrift
VIDNEERKLÆRING:
Undertegnede
bevidner hermed, at jeg kender ovenstående igennem længere tid (siden
år ______) og har set vedkommende læse og underskrive ovenstående
anmodning og samtykke erklæring, samt at jeg finder finder at
vedkommende er ved sine mentale evners fulde brug.
Dato samt vidnets navn og
adresse anført med blokbogstaver, samt fødselsdag og underskrift
Dette originale
underskrevne brev sendes til foreningens postadresse, dvs. DanInfekt's
formand.
NB.
Såfremt patienten er umyndig, så er det den lovligt beskikkede
værge, der skal anmode og give tilladelser på patientens vegne og
underskrive.
Såfremt patienten er et barn under 15 år så er det
forældrene der skal anmode og underskrive tilladelser på barnets vegne;
for ung imellem 15-18 år skal både barnet selv og forældre anmode og
underskrive på samme brev. Børn under 15 år må
Lægekonsulenten ikke tilbyde behandling; børn skal
behandles enten af alment praktiserende læge eller specialist i
børnesygdomme (pædiatri)!