Spørgeskema vedr. udsættelse for blodsugere og beskrivelse af efterflg. sygdom.

Du kan gemme en kopi af denne i din browser åbne HTML fil på din egen computer via Filer/Gem som ...
- og derefter kan du åbne og redigere filen på din egen computer f.eks. vha. Mozilla Kompozer, brug IKKE Word til HTML! 

..............................................................................................................................
Patient-navn:
Fødselsdag / CPR:
Kontakt-adresse, telefon (hjem og mobil), samt e-mail adresse:
BLODTRANSFUSION?:
Hvornår har du givet blod?
Hvornår har du evt. fået blodtransfusion
eller andre blodpræparater (hvilket)?
OVERFØLSOMHED / ALLERGI?
- beskriv hvad, hvornår, hvilken reaktion?
Kendt udsættelse for GIFTSTOFFER?
- meget bredt defineret bl.a. tobak, alkohol, opløsningsmidler, skimmelsvampe, tilsætningsstoffer, tungmetaller, giftige alger - hvor, hvornår, var der akut reaktion?
- angiv ugentlig gennemsnitligt forbrug af tobak, alkohol, hvis dette anvendes.
VACCINATIONER?
Din vaccinations-status (beskriv evt. ubehagelige reaktioner på vaccination)?
FAMILIÆRT?
Redegør kort for din nærmeste families vigtigste (arvelige?) sygdomme (dvs. egne børn, søskende, søskendebørn, forældre, bedsteforældre)?
Beskriv din husstands sammensætning inkl. hvilke evt. husdyr og utøj I evt. har været plaget af:
Har du eller andre i husstanden (haft) utøj på jer, f.eks. lus, lopper, flåtbid, væggelus andet?
(en bestemt flåt art Rhipicephalus sanguineus kan faktisk overleve indendørs og kan fungere som vektor for zoonoser)

 Hvis ja - beskriv hvad og hvornår, evt. behandling og effekt:

Gør du / husstanden noget aktivt for at beskytte jer mod at få utøj?  Hvis ja – beskriv hvad / hvordan:
REJSER?
Beskriv din rejse-historie, for alle rejser i såvel ind- og udland:
(nogen mikroorganismer er med sikkerhed påvist i flåter fra bestemte landområder, men ikke i andre - det er vigtigt at få lavet et slags ’landkort’ over hvor folk ved/tror de har erhvervet deres senere påviste infektioner!)
- hvornår
- hvortil gik rejsen
- hvor længe varede den
- er det kendt risiko-område for bestemte sygdomme (kunne f.eks. være Malaria, sovesyge, gul feber, AIDS, SARS m.v.)
- fik du vaccination / forebyggende behandling som foreskrevet (effekt, bivirkninger ?)
- ’risikoadfærd’ / ’ophold i særlige risiko-områder: skovbørnehave, natur ture (især i ’dyrehaver’), camping, ubeskyttet sex o. lign.?
UDSÆTTELSE FOR BLODSUGER og relation til START SYMPTOMER under AKTUELLE SYGDOM?
Dato for debut af aktuelle sygdoms-symptomer:
OBS. VED AKUT SYGDOM (erythema migrans), gå STRAKS til din egen læge for at blive undersøgt og få behandling!
- start samtidig symptomdagbog (se nedenfor), så vi kan følge behandlingsforløbet og tiden efter, om der kommer bedring og evt. tegn på tilbagefald.
- hvis tegn på senere tilbagefald, KONTAKT da både din egen læge og MK hurtigst muligt!
Er det første gang du er syg, eller har du oplevet lignende eller andre tegn på sygdom før?
– og i så fald hvornår var første gang ?
(de enkelte SYMPTOMER der har været skal uddybes i symptomdagbog, i  FØR-DAGBOG arket, ikke her!)
Har DU nogensinde haft kendt(e) flåtbid eller kendte bid / stik af andre blodsugere for eks. myg, hestebremser, okseklæg, loppe-bid eller andet?
Hvis ja - beskriv for hvert enkelt bid/stik du har haft / som du husker:
Hvad det var der bed/stak dig (hvis du ved det):
- tidspunkt og sted (region i Danmark eller udland):
- hvilket stadie evt. flåt(er) var i (larve, nymfe, voksen, ukendt):
- hvor længe hvert bid / eller stik maksimalt kan have varet?
- beskriv gerne blodfylden af evt. flåt(er) - ikke opsvulmet, let opsvulmet, meget opsvulmet, helt opsvulmet af blod, eller angiv (cirka) længde x bredde af hele flåten?
- hvis ikke du så en blodsuger, var der så tydelig mærke(r) efter bid / stik?
Hvis ja til enten kendt flåtbid eller stik fra blodsuger og/eller synlige bid- eller stikmærker efter mulige sådanne, beskriv i så fald for hver af dem om der udvikledes en lokal reaktion sv.t til dette, beskriv:
- hvornår kom det første tegn på lokal reaktion i forhold til at du først bemærkede bid / stik eller mærke på huden?
- var der tegn på ansamling / blærer (med klart indhold) / betændelse (med gult pus) eller dødkød (sort nekrose) svarende til stede?
- udviklede der sig et større udslet (> 5 cm i diameter), (evt. blålig?) knudedannelse eller andet bemærkelses-værdigt ved stedet?
(Obs en myggestiks-lignende reaktion op til 5-10 mm i diameter, der kan holde sig en uges tid, er helt forventeligt efter flåtbid og bør IKKE give anledning til bekymring, med mindre der udvikles andre sygdomstegn!)
Mener du at et eller flere af ovenfor beskrevne tids- og sted-bestemte bid/stik/mærker antagelig har haft en betydning for udviklingen af din nuværende sygdom? - så fortæl hvad det er du bygger denne antagelse på:
Beskriv hver enkelt lokalreaktion / hudlæsion (vedlæg gerne evt. foto som dokumentation, og beskriv gerne udviklings-forløbet over tid):
- størrelse (opgiv den maximale udbredning)
- form
- farve 
- om der var anden temperatur over læsionen (varme/kulde) i forhold til den omgivende hud
- om læsionen var ledsaget af smerte, føleforstyrrelser (beskriv hvor, hvordan) eller?
- hvor lang tid tog ophelingen? / hvor længde bestod lokal-reaktionen?.. sat i forhold til da du først bemærkede det henh. i forh. til start på evt. antibiotika behandling?
- er der stadig en synlig rest af læsionen (tag i så fald foto i god belysning (udendørs) og uden blitz!)
Var / er der udslet eller andre synlige hudforandinger?
- for eksempel eksem, psoriasis, hudblødninger, hævelser, væske-ansamlinger, hudfarveændringer, blødningspletter, knuder, udtynding af huden, hårtab, øget hårvækst eller andre abnorme hudforandringer? ... var de på andre steder end eller sv.t. et kendt bid- eller stiksted / mærke / lokalreaktion?
– beskriv udseendet af hver forandring som beskrevet under lokal-reaktion efter bid/stik af blodsuger (vedlæg gerne billeddokumentation):
Hvis IKKE du ved af, at du har haft et oplagt bid/stik eller mærke, hvortil du med rimelig sikkerhed både kan tids- og stedfæste indpodningen af evt. sygdomskim i dig og dermed begyndelsen af din sygdom,  er der så andre i din husstand (inkl. husdyr) / familie / omgangs-kreds der har haft sygdom som din og som du har været ret tæt sammen med før eller senest på muligt smittetidspunkt for flåtbid eller flåtbidssygdom (eks. Borreliose) ...
Er der risiko for at du evt. kunne have haft et uerkendt bid/stik af blodsuger, som kunne tænkes at have introduceret sygdomskim i dig?
- beskriv i så fald hvor og hvornår (region i Danmark eller udland) en sådan evt. udsættelse kunne have fundet sted ?
Hvis hund og kat ofte har flåter på sig, er der stor risiko for at dets menneske også har haft flåt på sig uden at opdage det ...
Beskriv din relation til vedkommende person eller dyr, hvor denne antages smittet (region i Danmark eller udlandet), hvornår sygdom blev opdaget, debutsymptom og forsøg at besvare så mange som muligt af alle spørgsmålene ovenfor, hvis det er muligt for dig at fremskaffe oplysningerne uden alt for meget besvær …
TIDLIGERE BEHANDLING? Beskriv (i oversigt) alle behandlingforsøg, type, starttidspunkt, varighed, effekt?
Er der givet antibiotika i forløbet af aktuelle sygdom:
Hvis ja – angiv for hver kur:
- præparat(er)
- døgndosis
- antal doseringer per dag
- administrationsmåde (intravenøst, intramuskulært som injektion/infusion eller som tablet)
- starttidspunkt for behandling
- sluttidspunkt for behandling (eller varighed)
- beskriv effekten af behandlingen
- oplevede du forværrings-reaktion / klar bedring ... var der bivirkninger / andre problemer?
Note: forværrings-reaktion - også kaldet Jarisch-Herxheimer reaktion (JHR), eller i populær tale herx eller ’hekseridt’; kan være, men er langt fra altid ledsaget af feber og reaktionen kan komme senere end beskrevet i litteraturen (især ved behandling af syfilis) typisk fra 1,5-5 døgn efter start på en virksom antibiotisk behandling. Gentagne  lignende reaktioner kan forekommer med mellemrum i løbet et længerevarende behandlings-forløb, afhængig af bakteriernes hvile perioder og vækstcyklus.
Er der givet anden behandling i forløbet inkl. alternativ (homøopati m.v.), kosttilskud, fysioterapi, kiropraktik, psykolog m.v.
– hvis ja, beskriv for hver: dato (fra - til), hvad, effekt?
Er du aktuelt i behandling (eller har været inden for de sidste 3 måneder)?  med antibiotika, diæt, kosttilskud, anden lægeordineret medicin og/eller evt. alternativ medicin, så beskriv:
hvad, hvorfor, og hvilken effekt har det haft?
Opgiv startdato - evt. slutdato; præparatnavn, total døgndosis (f.eks. døgn summen opgivet i mg, ml eller lign. mængde enhed); fordelt på hvor mange doser per dag.
(NB: I SYMPTOMER arket i symptomdagbog er der afsat plads til at indføje din aktuelle beh. kolonne A, dagligt indtag noteres!)
Har du bemærket svingninger i dine symptomer over tid? – så beskriv hvordan symptomerne plejer at forløbe?
(er der forværringer med års mellemrum, årstidsvariation, en cirka månedlig eller ugentlig cyklus, er der døgnvariation?)
Andet?

DATO:
ÅÅÅÅMMDD		SYGEHISTORIE i detaljer og tidsmæssig rækkefølge:
(inkl. tidspunkter for lægekontakter (se også nedenfor om aktindsigt)?)
(brug TAB i sidste celle til at tilføje ekstra linier i skema)

AKTINDSIGT
NB! du skal selv rekvirere kopi af alle dine lægejr. inkl. samtlige foreliggende undersøgelsesresultater!
Læs og behold selv din originale jr. indsigt og send lægekonsulenten fotokopi af alt materialet, som indscannes og gemmes i elektronisk form i din personlige webmappe (DIR), hvortil både du selv og lægekonsulenten har adgang efter login til alle akter i din sag samtidig via Internet, det er især godt, når vi f.eks. skal snakke om dit symptomdagbogs forløb; fremsendt papir materiale makuleres efter indscanning, kun elektronisk kopi opbevares! 
Via en scanner med arkføder, som lægekonsulenten har, er det meget hurtigt klaret at overføre jr. fra fotokopi til computer.
Hvis du er erfaren computer bruger og har scanner, så kan du evt. selv indscanne journal papirer, men for optimal kvalitet som er egnet til oversættelse til computer tekst (OCR) skal tekster indscannes i MULTI-PAGE TIF 300 DPI sort-hvid format, og alt undtagen symptomdagbøger (XLS format) skal "udskrives" til PDF format, f.eks. med CutePDF "printer" (gratis download), dvs. hvis du har beskrevet din sygehistorie i f.eks. Word (DOC/DOCX) el. andet tekst format, skal det ligeleges "printes" til PDF fil før upload.
NB. Alle filer skal navngives korrekt før upload til webmappe; der må i filnavne på webserveren kun anvendes komb. af: tal, visse bogstaver a-z/A-Z, samt + (plus) - (minus/bindestreg) og _ understreg, ALDRIG mellemrum, og filnavne må maks. være på 64 karakterer ialt! - og alle dine filnavne skal starte med tildelt anonymiseret ID og dato(er) på "svensk" format (AAAAMMDD), som sat FØRST i filnavnet (bindestreger imellem) både sørger for korrekt identificering og for automatisk sortering af alle filer i tidsrækkefølge i webmappen, hvilket giver godt overblik. Sæt endvidere altid en ugættelig volapyk kode i navn på fil med personlige data i og LINK ALDRIG NOGENSINDE til filer med persondata i, hverken på Internet eller i email!  
Et par eksempler på et par korrekte (hypotetiske) filnavne:
MK72-20110115-20110515-lhiuhiu.xls (XLS format viser at det er et regneark, dvs. symptomdagbog, så det behøver man altså ikke forklare med ord også, for perioden 15/1-15/5 2011)
MK72-20101017-OUH_Q-kjkdjku.pdf (jr. kopi fra indl. 17-10-2010 på OUH Odense universitetshospital, Q=inf. med. afd.)
DATO/PERIODEHVEM/HVORlink til indscannet PDF kopi
(brug TAB i sidste celle til at tilføje ekstra linier i skema)

Med ovenstående i hænde på tryk skulle vi meget gerne have hele forhistorien meget detaljeret på plads og godt overblik!
- først derefter er det blevet muligt for lægekonsulenten at kunne vurdere hvilke differential diagnoser der er relevante at overveje, og om der er behov for supplerende udredning.

Alle kroniker patienter (syg i 6 mdr. eller længere) bør naturligvis have søgt hjælp i det offentlige sundhedsvæsen og bør derfor være blevet udredt tilstrækkeligt for alle de almindeligt forekommende sygdomme, der kan give lignende symptomer og forløb som patientens, uden at noget der kan forklare sygdommen / symptomerne er blevet påvist, eller det fundne skal være velbehandlet, uden at det har løst alle patientens helbreds problemer
- før end man tænker i sjældnere årsagsforklaringer og begynder at bruge mange penge på speciel (formodet sjælden) infektions udredning!
Det sker heldigvis ikke sjældent, at der rent faktisk er blevet foretaget passende grundig udredning for de mest almindelige medicinske sygdomme med helt normale fund, som pt. bare ikke er blevet oplyst specifikt om eller ikke husker, og som heller ikke står nærmere beskrevet i jr. tekst, andet end måske nævnt meget summarisk ...
... men det hænder desværre heller ikke helt sjældent at relevant medicinsk udredning aldrig er blevet udført, selvom pt. har været til vurdering hos nok så mange lægelige specialister!  

Patienter med kronisk sygdom (> 6 mdr.) og symptomer fra mange forskellige organsystemer ses nemlig ofte (over adskillige år) af mange forskellige slags speciallæger, der hver især fokuserer på hvad de mener er deres speciale relevant, og siger om resten af patientens klager/symptomer "det der hører ikke til på vores speciales bord (afdelingsbudget), det må du gå til din læge og blive henvist andetsteds med"!
- men lægen glemte måske lige at skrive det til pt. sagte ned i jr. notat og i epikrisen til egen læge, at der var andet og mere i sagen der bør følges op med udredning / henvisning andetsteds, så egen læge hanker ikke op, hvor den anden slap
- eller pt. orker måske ikke at blive ved med at vente i evigheder og rende til den ene speciallæge efter den anden, der aldrig finder ud af noget, idet ingen af de nu eksisterende danske lægelige specialer kan/vil udrede for det, som der blev anmodet om i henvisningen fra egen læge, som denne og pt. selv mistænker måske kunne være i årsagen, f.eks.: "kan det være borrelia el. andre flåtbårne infektioner?" ... for til det spørgsmål svarer mange danske speciallæger ARROGANT NEJ, UDEN AT FORETAGE EN TILPAS GRUNDIG UDREDNING, som der ellers rettelig burde være startet med, netop fordi sygdommen startede med flåtbid og evt. erkendt borrelia infektion (erythema migrans +/- positive antistoffer for borrelia), hvor pt. bare ikke som forventet kom sig på gængs penicillin behandling i 10 dage for erythema migrans udslettet, som vi ved ikke virker på nogen af de andre flåtbårne infektioner!
Såfremt ringformede parasitter kan påvises i patientens røde blodceller ved simpel blodmikroskopi og pt. i sin symptomdagbog derudover viser sig at have et tilbagefaldsmønster der passer dermed, så indsnævrer de få, ud fra klinikken / symptomdagbogen vurderet relevante, teknisk enkle og billige (koster næsten kun tid/løn) mikroskopiske undersøgelsesfund (som der kommer svar på lige så hurtigt som antistof undersøgelser) andre differential diagnose muligheder ganske betydeligt, dvs. megen anden medicinsk udredning, der allermest tages for at UDELUKKE alvorlige, men egentlig ikke særligt mistænkte sygdomme, som dermed kan forventes alle vil udkomme med lutter normale resultater, kan jo nok spares helt, hvis pt. - efter at mikrober blev påvist med direkte test metode, får bevilget relevant behandling for alle påviste mikrober og derefter kommer sig / bedres betydeligt - for så er der jo nemlig ingen grund til at gå videre med udredning for alt muligt andet, som det er MINDRE SANDSYNLIGT at pt. fejler!
Det burde almindelig sund logik ... men i sundhedssystemet i Danmark er der siden beg. af 1980'erne blevet indrettet tiltagende begrænsninger, afdelingsbudget styring og speciale selskaber har besluttet (vejledninger) at der efterhånden er mange ting, som egen læge ikke længere kan/må bestille / selv udføre, som det kræves går igennem en bestemt type speciallæge, førende til ekstra lang ventetid og forsinkelse i udredning og helbredelse, og den første speciallæge er måske ikke enig med egen læge / patientens ønske, og vil ikke bestille den ønskede undersøgelse, så pt. skal sendes til en anden speciallæge for en "second opinion" med den ekstra ventetid det medfører ... pt. er syg, kan ikke passe sit arbejde, der lukkes for sygedagpenge før udredning er gennemført, før afklaring og pt. bliver reaktivt deprimeret over at være i økonomisk uføre, usikker på hvad fremtiden vil bringe, pga. en sygdom det tager alt for lang tid at udrede for ... måske passeres i ventetiden et "point of no return", hvor sygdommen har varet så længe og er blevet så udbredt at helbredelse ikke længere er mulig ... speciallæge systemet er rigtig godt for lægerne, der kan begrænse sig til deres eget interesse område, men det er skidt for de pt. der "falder igennem" hullerne i speciallæge nettet, fordi de fejler noget som ingen specialer / læger rigtig gider have med at gøre!   

Kræft skal principielt være blevet udelukket så godt som det er muligt (scanninger af relevante områder, visse blodprøver); stofskifte- og evt. binyre hormoner bør naturligvis altid være undersøgt hos "kronisk trætte" (men det bliver desværre af og til "glemt") ...
Hyppige vandladninger (evt. ledsaget af svien, irritation, "urge") er et meget, meget almindeligt symptom og problemet med specielt flere natlige vandladninger har stor indflydelse på patientens livskvalitet; det fører til dårlig nattesøvn (melatonin top afbrydes, følgevirkninger i andre hormonsystemer, immunforsvar?) og træthed om dagen, som fører til manglende mentalt og fysisk overskud / måske irritabilitet, dvs.hvis nattetisseri kan mindskes med simple midler (fokus på evt. uheldige vaner, evt. behandling med vasopressin nasal spray til natten) så pt. måske kan komme til at sove igennem og vågner mere udhvilet? - så kan pt. måske komme til at opleve en ganske stor forbedring i sin livskvalitet, uden at det har kostet ret meget andet end blot lidt tid til at kigge på patientens egne symptomdagbogs optegnelser?!
Det er desværre meget sjældent at jeg via aktindsigter oplever at andre danske læger har taget konstruktivt fat i udredning af dette ellers meget almindelige nattetisseri problem!
Urinvejs-infektion og blodsukker samt urin-sukker (alt det kan der screenes billigt og hurtigt for med hurtige stix test, man har svar på i løbet af få minutter) bør naturligvis være blevet undersøgt (egen læge), når en pt. tisser meget ... et praktisk eksempel .. der er allerede er konstateret normalt urin sukker, komb. med normalt blodsukker, derfor kan diabetes mellitus (DM, sukkersyge) udelukkes som årsag til det unormale tissemønster, der fremgår af patientens dagbogsregistrering, og når DM således er udelukket, er det relevant at overveje om pt. evt. istedet kan have diabetes insipidus? - eller tisser pt. bare meget (om natten) fordi der drikkes meget (især om aftenen)?
=> jeg vil bede pt. med unormalt tissemønster om at føre VÆSKESKEMA, dvs. pt. skriver ned i skema tidspunkter for og mængde og art af al væske (og mad ved samtidig mistanke om fødemiddel intolerans) indtagelse, samt tidspunkter og mængder for vandladninger i 3 døgn, og evt. symptomforværringer; viser det sig at pt. har unormalt store vandladninger (>3,5 l/døgn, med tilsvarende høj væskeindtagelse) kan jeg bede pt. om at forsøge at udføre (Addis) tørsteprøve (i hjemmet foretages dog ikke måling af urin-osmolalitet, kun mængde) mhp. om tørst fører til nedsat vandladning (normalt); hvis store vandladninger over 4 l/døgn fortsætter trods tørst, så må der være noget galt => der er behov for nærmere udredning af denne patient, som kun kan/bør foregå i hospitals laboratorie / speciallæge regi, som egen læge kan henvise pt. til!  

Selvom EU borgere principielt, iht. nogle tidligere EU-domstolsafgørelser og nyt EU direktiv, som følge af reglerne om EU borgernes fri bevægelighed må have frit (special-) lægevalg indenfor EU (gælder ikke mht. indlæggelse med overnatning, som der skal ansøges om tilladelse til i hjemlandet), så er denne mulighed jo stadig så ny og uafprøvet, at der endnu ikke er dannet en dansk præcendens for hvad der skal kunne dækkes.
Det er under alle omstændigheder et absolut krav for patientens mulighed for evt. senere refusion af sine udenlandske sundhedsudgifter udgifter, at der skal foreligge en specialist henvisning fra egen læge, hvis en sådan er påkrævet i hjemlandet, FØR end pt. bestiller tid til undersøgelse udenlands!
- og der skal naturligvis indsendes regning og kvittering på alle de udgifter, der siden hen søges refunderet, og pt. skal selv kunne betale for alt i første omgang!
Regn ikke med at alle udgifter refunderes; rejse og ophold dækkes f.eks. ikke, med mindre der foreligger en forhåndsgodkendelse til indlæggelse med overnatning, hvilket formentlig kun bliver givet, enten hvis ventelistegaranti ikke kan overholdes, eller de vurderer at sygdomstilfældet er så specielt, at det ikke kan klares i Danmark!

Det allerbedste for alle - især patienten - er naturligvis om nødvendig udredning kan foregå i et forhåbentligt positivt samarbejde med patientens egen læge, hvis væsentlige rolle lægekonsulenten aldrig kan overtage, idet lægekonsulenten ikke er offentligt ansat, ikke har en lægepraksis (intet ydernummer), men udelukkende vurderer DanInfekt medlemmernes sager på frivillig, ulønnet basis, om der kan/bør gøres mere udredningsmæssigt, end der allerede er blevet gjort for pt.!
Alle almindelige undersøgelser, der sagtens kan foretages via dansk læge / laboratorium på den offentlige danske sygesikrings regning, bør pt. henvises til via sin egen læge. Tilpas grundig afklaring mht. til alle andre relevante differential diagnoser end infektioner bør foreligge, så vi er rimeligt sikker på at intet overses, før end der kan tages stilling til evt. videre udredning for andre, formodet sjældne infektions sygdomme, herunder udredning for de specifikke (flåtbårne) infektioner, idet sidstnævnte desværre som oftest ikke kan foregå på et dansk laboratorium og som skal udføres for patientens egen regning, i hvert fald i første omgang.

Desværre er der ingen laboratorier i det offentlige danske sundhedsvæsen der føler sig klædt på (erfaringsmæssigt, tidsmæssigt, økonomisk?) til at ville/kunne tilbyde direkte undersøgelser for Borrelia, hverken blodmikroskopi (+/- specifik immunfarvning for Borrelia), dyrkning eller PCR!
- og det er følgelig Marie Krouns særlige interesse område - se http://lymerick.net/MK-videomicroscopy.html - når andre differential diagnoser / forklaringer er blevet undersøgt for men udelukket og de aktuelle symptomer (især tilbagefaldscyklus) peget på mulig aktiv Borrelia, så kan MK evt. selv tilbyde at undersøge og kan evt. supplere med mere speciel udredning på udenlandske lab., men det betyder desværre at pt. selv må betale for undersøgelser.
Afregning for sådanne udgifter foregår via DanInfekt, der indkøber diverse materialer og betaler evt. udenlandske lab. for analyser, fordi det er nemmest for alle parter.

DET AKTUELLE SYGDOMSBILLEDE skal beskrives fremadrettet fra nu af og som minimum fortsættes indtil vurdering foreligger og skal fortsættes hvis der aftales undersøgelse hos MK, vha. Excel symptomdagbog, se: http://kroun.ulmarweb.dk/prelim-dagbog.htm
Skemaet blev lavet med Microsoft Excel 2003, og Excel er stadig bedst ... men gratis download OpenOffice Calc kan bruges til dataindtastning, blot man beholder XLS formatet uændret; Calc kan desværre ikke bruges til avancerede tilretninger, som ekstra kurver  ...

Grund dagbog:  http://kroun.ulmarweb.dk/dagbog.xls
  1. Downloades i browser og gemmes på egen computer (Filer/Gem som ...)
  2. Fil på egen computer åbnes med Excel eller Calc og personlige tilretninger foretages:
GRUNDSKEMA GEMMES på egen computer under personlig ID (vanligvis initialer plus fødselsår, eller nummer jf. REGLER for filnavne) 
- samt UPLOADES til webmappe, når den er oprettet (sikkerhedskopi, MK tjekker tilpasninger) ...
KOPIER NU GRUND DAGBOGEN til en ny fil => din arbejdsversion for det næste halve år!
Før dagbog uploades ændres filnavnet så ID og periode vises a la Niels Nielsen født i 1958 => NN58-20090110-20090510.xls .. plus evt. volapyk kode

Udfyld (bevidnet underskrevet) formel anmodning om lægekonsulentens vurdering af din sag, giv diverse tilladelser; eksemplet er  blot et forslag, der bør tilrettes!
NB du skal SELV anmode hver af de læger du har været hos om aktindsigt, og sende fotokopi af materialet
- bla. fordi lægekonsulenten principielt ikke må give dig kopi af de sagsakter, som lægekonsulenten evt. rekvirerer; det er meget vigtigt, at pt. selv ved hvad der er skrevet i alle sine læge jr. og kender alle fakta vedr. foreliggende undersøgelses-resultater, også derfor bør patienten selv rekvirere aktindsigt, gennemlæse alle jr. nøje og på særskilt ark kommentere, hvis der evt. er fejl, misforståelser og evt. mangler oplysninger, som blev sagt af patienten, men som lægen glemte at føre ind i jr. notat, som pt. selv mener er vigtige oplysninger at få med i de officielle papirer! ...
Den underskrevne anmodning sendes sammen med fotokopi af ALLE jr. aktindsigter, samlet, til DanInfekts / formandens adresse (aktuelt = MKs adresse)!

Meddel MK (SMS +4531331410) , når du er klar med din 1. dagbog (14 dage er en passende øvetid, godt at få luset evt. fejl ud tidligt)
- så danner MK en personlig webmappe til dig til deling af filer, jf. http://case.ulmarweb.dk/dir.htm

Udskriv til PDF (brug evt. gratis CutePDF printer) dette UDFYLDTE blodsuger skema inkl. din sygehistorie og oversigt over lægejr./aktindsigt 
- og UPLOAD filer til din personlige webmappe under JR (MK lægger de indscannede jr. der også, i PDF naturligvis) ...

FORTSÆT MED AT FØRE SYMPTOMDAGBOG indtil MKs vurdering foreligger og evt. andet bliver aftalt!
Det er en absolut forudsætning for evt. projekt undersøgelse (blodmikroskopi) hos MK, at symptomdagbogen fortsættes!

Ved kronisk (års) sygdom, skal der som regel 1-3 måneders dagbogs-registrering til, før der evt. viser sig et klart mønster, som bruges til at planlægge det mest optimale test-tidspunkt efter!
Ved en naturligt svingende infektion som borreliose, hvor der kan være længere faser med flere måneder og sommetider år uden aktuel mikrobe aktivitet og dermed få eller ingen symptomer, hvor der heller ikke er noget abnormt at finde ved mikroskopisk undersøgelse af blodet!
- er et fortløbende overblik over patientens aktuelle tilstand af alt afgørende betydning for planlægning af optimalt undersøgelses-tidspunkt; det gælder om at kunne reagere med undersøgelse af blodet straks (indenfor 12-24 timer) under ny, stigende symptom aktivitet, hvis man skal kunne have held til at kunne påvise spirokæter i blodet ved simpel mikroskopi! - jf. eksempler i http://lymerick.net/MK-videomicroscopy.html
Der kan være mange stabilt høje symptomer og der er måske kun få symptomer der svinger, så svingningerne næsten "drukner i mængden", især hvis pt. ikke har scoret sine symptom-svingninger med maks. og med decimaler, men har rundet nedad ... (der er erfaringsmæssigt flere pt. der underscorer end overscorer!)
Især temperatur forløb - ofte ses ved start på et nyt anfald et eftermiddags dyk ned til ca. 36,0 gr. C rektalt, i mod normalt 37-37,5 målt på samme tidspunkt på dagen udenfor flare? - ledsaget af influenza agtige fryse-ture og 6-12 timer senere svedeture ... er nok de bedste enkeltstående flare symptom markører; desværre er det meget vanskeligt at aflæse datoer på kurver i OO-Calc, og dermed svært at aflæse cyklus, i så fald må man ind og kigge på selve tallene i symptomer arket istedet, men det går , bare vi har tal der er til at regne med og på :)

HUSK: Ingen har gavn af at spilde tid, kræfter og penge på undersøgelser der udkommer FALSK NEG. blot fordi undersøgelsen ikke var planlagt og udført under de helt optimale betingelser!

Foreløbige erfaringer med symptomdagbogen specielt ved flåtbårne infektioner er beskrevet her, samt cases #49 og #50 fremlagt ved konf. i England 2007 (Engelsk foredrag i PDF)  symptom dagbogen findes siden da også i engelsk version her.